Stenen i dampbadsvarmeren "producerer" damp fra det vand, der hældes over den. For at gøre dette skal stenen opvarmes (280-600 grader). Generelt er der to metoder til opvarmning af sten i varmeapparater:
• Direkte opvarmning - når stenene opvarmes af flammen og røgen fra en brændende ild.
• Indirekte opvarmning - når stenene opvarmes fra varmelegemets metallegeme eller elektriske varmeelementer.
Formen, størrelsen og typen af stenen, der anvendes, afhænger af metoden til opvarmning af stenen. Metalvarmere opvarmer stenene i kroppens planer, så stenene bør placeres i højst to lag fra den opvarmede overflade. Stenene skal være store - omtrent på størrelse med en knytnæve (10-15 cm). De opvarmes godt fra metal og akkumulerer nok varme til damp.

I elektriske varmeovne opvarmes sten af elektriske varmeelementer, der er placeret i en stenbeholder med korte afstande fra hinanden. Dette sikrer ensartet opvarmning af alle sten. Her anvendes mindre sten - fra 5 til 7 cm.
Sten, der placeres i saunaovnen, skal vaskes grundigt. Deres placering i saunaovnen er også meget vigtig for et godt bad. Hvis du placerer stenene for tæt, er det muligt, at du ikke opnår den ønskede temperatur i saunaen, fordi den dårligt bevægelige luft mellem saunastenene vil forstyrre ovnens forbrændingsprocesser. Det er bedst at placere stenene frit, hverken for tæt eller for spredt, og bunken af sten på saunaovnen bør heller ikke være stor. Korrekt placerede sten i saunaovnen vil sikre god luftcirkulation og fremskynde opvarmningsprocessen i saunarummet.
Kvaliteten af saunasten er meget vigtig for at skabe god damp og sikre sikre saunasessioner. Her er hvorfor:
-
Varmebevaring og -afgivelse – sten af høj kvalitet (f.eks. gabbro-diabas) opvarmes langsomt og afgiver varme jævnt. Dette resulterer i en damp, der er mildere, mere behagelig og mindre "hård".
-
Varmebestandighed – sten af dårlig kvalitet eller uegnede sten (f.eks. marksten med revner, fugt eller organiske urenheder) kan revne eller endda eksplodere under høje temperaturer og vandpåvirkning. Dette udgør en sikkerhedsrisiko.
-
Dampkvalitet – gode sten producerer fin, blød damp, der spredes jævnt i rummet i stedet for at brænde huden.
-
Holdbarhed – bedre sten holder længere og skal ikke udskiftes så ofte.
-
Hygiejne – sten specielt beregnet til saunaer indeholder ingen skadelige urenheder, hvilket forhindrer ubehagelige lugte eller røg.
Kort sagt, korrekt udvalgte sten forbedrer ikke kun nydelsen af saunaen, men sikrer også sikkerheden.
Det anbefales at udskifte saunastenene én gang om året, men hvis saunaen er til kommerciel brug, bør du kontrollere dem oftere. Det er ikke nødvendigt at udskifte alle stenene, når du kasserer dem. Tag blot stenene ud af saunaen og rengør saunaen, kontroller stenene for smuldring, hvis de er hårde nok, vask dem og læg dem tilbage i saunaen. Fyld den manglende mængde sten med nye.
Anbefalede stentyper til saunaen - jadeit, fedtsten, hindbærkvartsit, hvidkvartsit, keramiske sten, olivindiabas.
• Jadeitsten - en halvædelsten, der er særligt velegnet til saunaen på grund af dens fysiske og helbredende egenskaber. Stenen er stærk nok, hjørnerne er ikke skarpe, ikke skællede og har ringe vandabsorption. I saunaen giver denne sten let, blid og fin damp. Dens ressourcer i verden er begrænsede, den reagerer ikke med syrer, den renser den omgivende luft, den udvindes manuelt, der findes ingen ressourcer af denne sten i Europa. Stenen udsender kiselsyre (som har en smertestillende, antitoksisk, antiinflammatorisk effekt), er ekstremt ren og har en overflod af mineraler, der er nødvendige for menneskekroppen. Det siges, at jadeit på grund af dens strukturelle egenskaber og kemiske sammensætning også har helbredende egenskaber - den styrker nervesystemet, normaliserer arterielt blodtryk, blødgør blodkarvæggene, forbedrer blodsammensætningen, styrker mandlig potens, nyre- og urinlederfunktion.
• Fedtsten (talkoklorit) - en sten bestående af hårde og bløde mineraler, der let egner sig til bearbejdning. Under dannelsen voksede talkumpartiklerne til magnesit, hvorfor de er forbundet med ekstremt stærke bindinger og dermed danner en fast stenmasse. Fedtsten er modstandsdygtig over for høje temperaturer, har ekstremt god varmeledningsevne og har unikke egenskaber med fremragende varmeakkumulering, hvorfor den siden oldtiden har været kendt som et materiale, der er perfekt til saunaen. Dampen fra disse sten minder meget om den damp, der produceres af en jadeitsten.
• Hindbærkvartsit - med andre ord - porfyr er takket være sine unikke fysisk-mekaniske egenskaber den mest holdbare sten, der anvendes i alle typer bade og saunaer. På grund af sin høje densitet og lave varmeledningsevne udsender hindbærkvartsit blid damp i saunaen. Hindbærkvartsit siges at regulere blodtrykket og lindre rygsmerter.
• Hvid kvartsit - takket være dens høje densitet og lave varmeledningsevne giver den meget let og god damp i lang tid. Den er meget modstandsdygtig over for høje temperaturer og temperaturændringer, så den smuldrer ikke i særlig lang tid i saunaovne. Ifølge dens kemiske sammensætning er den næsten ren kvarts (op til 98%). Hvid kvartsit, der bruges i saunaen, hjælper med at rense åndedrætsorganerne, beriger dem med ilt og tilfører sund energi til menneskekroppen.

• Keramiske sten - lavet af ler, designet til elektriske varmeovne, hvor der er tør og sparsom damp. På grund af deres porøse struktur kan keramiske varmesten opsamle vand, hvilket skaber en fyldigere og blødere damp. Derudover kan mere vand bruges til at producere damp. Da stenene fordamper vand godt, forbliver fugtighedsniveauet i saunaen højt nok.
• Gabbro-diabas er en sort, ikke-porøs, organisk sten, der ikke afgiver nogen stoffer. Den opvarmes rigtig godt og afgiver varme hurtigt, tager ikke lang tid at revne. Udgravet i Karelen.
Ved at vælge de rigtige saunasten kan du nyde fantastisk damp og jævn varme i saunaen!
